Hvis vi skal løse pædagogmanglen, skal flere pædagoger have lyst til at arbejde på fuldtid. Men det kommer ikke af sig selv. Det kræver bedre rammer, mere indflydelse på arbejdstiden og mere tid til faglighed.
Det har jeg talt med Børn&Unge om.
I artiklen fortæller jeg blandt andet om, hvordan flere institutioner oplever, at pædagoger gerne vil gå op i tid, når de ekstra timer også giver mere tid til børnene, planlægning, sparring og forberedelse.
Det handler ikke kun om flere timer.
Det handler om et bedre arbejdsliv, som giver mening for pædagoger, der hver dag ønsker at gøre en forskel for børnene.
For når pædagoger får mulighed for at bruge deres faglighed ordentligt, styrker det både kvaliteten for børnene og arbejdsmiljøet for medarbejderne. Samtidig kan det mindske behovet for vikarer og skabe mere kontinuitet i børnenes hverdag.
Det er en opskrift, der virker.
Derfor er det afgørende, at kommunerne tager opgaven alvorligt og skaber arbejdspladser, hvor flere har lyst til at blive – og lyst til at gå op i tid.