Kriser er i de senere år rykket markant tættere på. Både geografisk og mentalt. Krigen i Ukraine, cyberangreb og dronehændelser har tvunget os til at stille et helt grundlæggende spørgsmål: Er vi godt nok forberedte, hvis krisen rammer?
Det tror jeg IKKE vi er.
Og trusselsbilledet stopper ikke dér.
Klimaforandringerne øger risikoen yderligere. Ekstremt vejr som storme, skybrud og oversvømmelser – men også biologiske trusler som smitteudbrud, vektorbårne sygdomme og akut forurening.
Er det sortsyn? Nej, det mener jeg ikke.
Vi skal ikke gå rundt og frygte det værste hele tiden. Men vi skal heller ikke lukke øjnene og håbe, at krisen går uden om os. Håb er ikke en strategi.
Derfor er vi nødt til at stille det afgørende spørgsmål:
Er børn og pædagoger godt nok beskyttet, hvis krisen rammer?
Mit svar er et klokkeklart nej.
Pædagoger og børn bliver glemt!
Det nationale beredskab er ganske vist rykket højere op på den politiske dagsorden. Regeringen har lanceret et udspil til et dansk totalberedskab, og senest har KL i februar holdt en konference om beredskab i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed, hvor de fremlagde 10 forslag til etableringen af et samlet dansk totalberedskab.
Men der bliver talt meget – men alt for lidt om børn og pædagoger.
Når myndigheder og kommuner taler om kriser, handler det ofte om kritisk infrastruktur og sårbare borgere. Det er vigtigt. Men børn og de pædagoger, der hver dag har ansvaret for dem, fylder alt for lidt.
Det er en alvorlig mangel.
For kommunerne har både et myndighedsansvar for børnene og et arbejdsgiveransvar for pædagogernes sikkerhed og tryghed.
Brug for svar på de rigtige spørgsmål
I praksis er det pædagogerne, der skal få hverdagen til at fungere, når noget bryder sammen. Men det kan de kun, hvis de er ordentligt forberedt.
Hvad gør daginstitutioner og fritidstilbud eksempelvis:
- Hvis strømmen går, mobilnettet bryder sammen, eller vandforsyningen svigter?
- Hvordan kommunikerer man med forældre?
- Hvordan håndterer man børn i utrygge og kaotiske situationer?
- Og hvilket ansvar forventes pædagoger egentlig at løfte i en krise?
Vi bør også tage en åben diskussion af, om pædagoger skal spille en rolle i at ruste børn til kriser – ikke for at skabe frygt, men for at styrke tryghed, robusthed og handleevne hvis krisen rammer.
Det er allerede en del af beredskabet i blandt andet Sverige og Norge.
Giv pædagogerne svar
Spørgsmålene er mange. Svarene mangler.
Derfor er det på tide, at vi får sat børn og pædagoger langt højere på dagsordenen i arbejdet med det danske totalberedskab.
For det handler ikke kun om samfundssikkerhed. - Det handler også om trivsel, tryghed og arbejdsmiljø.
Og om at tage både børn og pædagoger alvorligt – før krisen rammer. Ikke først bagefter.