Parterne skal bære ansvaret – men Folketinget må gerne tage medansvar

Offentliggjort den 28. februar 2026 kl. 21.05

I weekenden besøgte jeg Enhedslistens faglige landskonference, hvor temaet var Den Danske Model.

Jeg var inviteret med i en paneldebat om, hvor grænserne går mellem Den Danske Model og dansk politik – et vigtigt spørgsmål i en tid, hvor arbejdsmarkedet er under pres fra mange sider.

Vi var flere repræsentanter fra faglige organisationer, og jeg fik mulighed for at gentage BUPL’s grundlæggende holdning:

 

Vi står vagt om Den Danske Model

Den danske model har skabt tryghed, fleksibilitet og stærke arbejdsfællesskaber. Og vi mener, at modellen lever – fordi den hele tiden udvikler sig.

 

Parterne skal bære ansvaret – men Folketinget må gerne tage medansvar

Ingen ønsker lovbestemt løn. Men Folketinget skal tage ansvar, når udfordringerne rammer hele samfundet. Det handler ikke om at styre – men om at støtte.

 

Barnets sygedage viser, hvorfor fælles rettigheder er nødvendige

Barnets ret til omsorg er universel – og bør ikke være til forhandling.Alligevel afleverer 7 ud af 10 forældre deres syge børn i institution. Det påvirker børns trivsel, spreder sygdom og koster milliarder i sygefravær.Og de nuværende rammer skader også ligestillingen.

Derfor mener vi, at fagbevægelsen må bede politikerne om at tage medansvar, så vi kan sætte børnene først – og sikre retten til barnets sygedage.

 

PS. Pjecen jeg vifter med på billedet er fra 1989, hvor LO og den samlede fagbevægelse opfordrede til en politisk løsning for børns sygedage.