Vi har ventet spændt på regeringens udkast til finanslov for 2026, som blev fremlagt for nylig.
Først og fremmest er det glædeligt, at regeringen nu vil investere i bedre normeringer og
trække lederne ud af normeringsopgørelsen. Det giver knap 1.400 flere pædagogiske med-
arbejdere. De falder på et tørt sted.
Det er et vigtigt skridt på vejen mod reelle minimumsnormeringer på de enkelte institutioner —
og samtidig et vigtigt skridt på vejen mod et styrket arbejdsmiljø.
For det er klart, at opgaven med at skabe sikre og sunde arbejdspladser er vanskelig at løfte,
når fundamentet vakler. Det lokale samarbejde om arbejdsmiljø har kun effekt i en kontekst,
hvor der er tid og rum til at løfte opgaven med at forebygge stress og nedslidning — og det er
der ikke, så længe de pædagogfaglige normeringer halter.Nyhedsbrev
Videndelingsgruppen for arbejdsmiljø
Samtidigt skal vi fortsat have for øje, at det gode arbejdsmiljø også handler om gode fysiske
rammer, der understøtter børn og pædagogers trivsel og sundhed. Her havde vi forud for
fremlæggelsen af finanslovsforslaget fået et fingerpeg — bl.a. med helsidesannoncer fra S i
dagbladene — om, at der også ville blive afsat midler til at forbedre de fysiske rammer i
daginstitutionerne. MEN desværre henviser regeringen i stedet til aftalen, som regeringen
tidligere på året indgik med kommunerne om deres økonomi i 2026 — den er dog hverken
konkret eller forpligtende.
Der er altså ingen grund til at hvile på laurbærrene. Vi skal både lokalt og nationalt fortsat
kæmpe for, at kommunerne prioriterer sikre og sunde fysiske rammer i daginstitutionerne til
gavn for børn og pædagoger.