Stortinget i Norge har besluttet at indføre minimumsnormeringer i landets dagtilbud. Fra næste sommer skal der være mindst én voksen til tre vuggestuebørn og én voksen til seks børnehavebørn. Det er en rigtig god idé, som Danmark bør lade sig inspirere af.
I mine børns børnehave havde de i foråret projekt om kroppen og mine børn glædede sig til at komme afsted. Pædagogerne inddrog dygtigt forældrene ved at lade os forsyne dem med alt muligt skrammel, vi havde liggende, som de så kunne bruge nede i børnehaven.
Børnegruppen og pædagogerne byggede sammen en mand af skramlet. Der var hoved, ben og arme – men også hjerne, hjerte og rygrad. I fællesskab fandt de ud af hvor tingene skulle sidde og hvad kroppens dele hed. Udover børnenes kropsbevidsthed arbejdede pædagogerne kompetent med samarbejde, sociale kompetencer og demokrati.
Min ældste søn, Niels, sagde på et tidspunkt »Det er godt nok spændende, det med kroppen«, hvorefter han berettede om, hvordan han havde været med til at fastgøre rygraden på skrammelmanden sammen med hans pædagog.
Jeg kunne tydeligt se entusiasmen i min drengs øjne. Pædagogerne havde ikke bare gjort ham interesseret i kroppen, de havde gjort ham til en begejstret deltager i et fællesskab.
Pædagoger over hele Danmark arbejder hver dag med børns læring og trivsel samt at gøre børn til deltagere i fællesskabet. Det er en vigtig opgave, som hjælper rigtig mange børn ind i en god udvikling i livet.
Men pædagogernes arbejde vanskeliggøres af dårlige rammer i de danske daginstitutioner.
Og her er det tit netop normeringen – antal børn pr. voksen – og dermed tiden til at nå alle børn, der er problemet.
Det er en skam, for hvilket barn er det, som ikke skal have lov at opleve sig som en del af fællesskabet?
Forskningen viser klart, at gode normeringer og uddannet personale øger kvaliteten i vuggestuer og børnehaver. Det giver børnene bedre trivsel, højere selvværd og færre stressymptomer. De får højere karakterer i skolen og bliver sjældnere kriminelle som unge. Og så er sandsynligheden større for, at de får en uddannelse.
Hvis politikerne havde modet til at investere i det gode børneliv og daginstitutioner af høj kvalitet, ville vi virkelig kunne skabe mange forbedringer i vores samfund.
Og ønsker vi i Danmark et samfund, hvor flere er med og færre er udenfor, så kunne de danske politikere begynde med at sikre en god normering i børnehaver og vuggestuer f.eks. ved at indføre minimumsnormeringer, som de har gjort i Norge.