Regeringen har undladt at frede minimumsnormeringer i nyt udspil. Men med minimumsnormeringer har vi sikret, at der lægges en bund under kvaliteten i daginstitutionerne. Den rettighed skal der ikke gives køb på!
”Lad medarbejderne bruge deres gode hoveder og varme hjerter.” sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale, da hun lancerede regeringens vision om at bekæmpe bureaukrati, kontrol og statslig styring. Som pædagog bifalder jeg den vision. For min erfaring er, at detailstyring oppefra sjældent er frugtbart. Og at det bedste resultat kommer, når dygtige medarbejdere får lov til at bruge deres viden og deres professionelle dømmekraft i deres arbejde.
Men derfor bliver jeg også bekymret, når regeringen i tale og i deres nyeste udspil om afbureaukratisering i kommunerne, sår tvivl om de minimumsnormeringer, som vi ikke engang er færdige med at indfase.
Giv os frihed fra kommunernes styring!
Regeringen og Kommunernes Landsforening, KL, er i øjeblikket i gang med at forhandle nye aftaler på plads, som skal fjerne unødvendige regler og bureaukrati på dagtilbudsområdet. Så langt, så godt!
I regeringens udspil peges på 11 såkaldte ”hegnspæle”, som markerer de regler, som kommunerne ikke kan få dispensation eller frihed fra:
Blandt dem er tilskuddet til private pasningsordninger og reglerne om støtte til børn i dagtilbud. Men minimumsnormeringerne er ikke nævnt med ét ord.
Den udlægning skal regeringen ikke hoppe på.
Det bekymrer mig. For som pædagog ved jeg, at gode normeringer er grundlaget, når pædagoger skal udfolde deres faglighed og professionelle dømmekraft.
Endnu mere bekymrende er det når KL, kort før forhandlingerne med regeringen, gik offentligt ud og advarede imod ”rigide normeringskrav”.
Den udlægning skal regeringen ikke hoppe på. Enhver der har arbejdet i en vuggestue eller børnehave og har undersøgt hvor alt det ”bureaukrati, kontrol og skemaer” kommer fra ved, at det i langt højere grad er skabt af kommunerne selv end statslige regler og love.
Så hvis Mette Frederiksen og regeringen ønsker at fagligheden skal sættes fri, er der brug for at pædagogerne får friheden af kommunerne til at sætte den faglige dømmekraft forrest, frem for omfattende dokumentation og one-size-fits-all-koncepter, som styrer pædagogernes arbejde.
Hegn minimumsnormeringer ind
Regeringen må i afbureaukratiseringsdebatten gøre op med sig selv, hvem det er man vil ”sætte fri”: Medarbejderne med ”deres gode hoveder og varme hjerter” eller de kommunale forvaltninger med deres ”bureaukrati, kontrol og skemaer”?
Det giver ikke mere frihed for pædagogen på gulvet, hvis kommunerne får mulighed for snyde sig udenom minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Tværtimod.
Der er brug for, at regeringen gør minimumsnormeringer til en hegnspæl, som kommunerne ikke kan komme udenom.
Og at opmærksomheden for kommunerne skal gå på at skabe ordentlige rammer og frihed til pædagogerne, som skal have mulighed for at bruge deres faglige dømmekraft indenfor den ramme.
Indlægget blev udgivet på Netavisen Pio