Reformkommissionen anbefaler at gøre sprogvurderinger obligatoriske for alle børn i treårsalderen. Men det er ikke nogen god ide, mener pædagogernes fagforening BUPL.
Forleden medvirkede jeg i en debat-udsendelse på Radio 4. Emnet var reformkommissionens anbefaling om at indføre obligatoriske sprogvurderinger for alle børn i treårsalderen. Og sammen med en del af lytterne gav jeg forslaget en hård medfart.
Som pædagog mener jeg, at det er godt, at kommissionen har fokus på at styrke den tidlige indsats. MEN at gøre sprogvurderinger obligatoriske er altså et helt forfejlet greb.
Spild af ressourcer!
For det første er det spild af ressourcer. Grisen bliver ikke tungere af at blive vejet, og børn får ikke et bedre sprog af at blive testet.
Pædagogerne har i forvejen alt for lidt tid til at arbejde med børnene, og vi har ikke brug for flere bureaukratiske regler, der stjæler tid, som kunne være brugt på at arbejde med børnenes udvikling og trivsel – med fokus på alt fra sociale kompetencer og fællesskaber over børnenes evne til at regulere deres egne følelser til sprog og motorik.
Vi har derimod brug for tid til at bruge vores faglighed!
Børn får bedre sprog ved at bruge det – ikke gennem tests
For det andet er det en falliterklæring at reducere tidlig indsats til et spørgsmål om ordforråd. Det er langt mere komplekst end dét, hvis man skal sikre børn i udsatte positioner de bedste betingelser for at trives og udvikle sig på lige fod med andre børn.
Det er en opgave, som kræver høj pædagogfaglighed og tid til at arbejde med både sproget, de sociale kompetencer, det at kunne indgå i fællesskabet osv..
Børn får ikke et bedre sprog af at blive testet, men ved rent faktisk at bruge sproget sammen med andre børn – og sammen med pædagoger, der har tid til dem.
Derfor burde anbefalingen fra kommissionen i stedet lyde: Invester i gode normeringer, højere pædagogandel og giv pædagogerne tid til at bruge deres faglighed. Det er det der virker – og er alle pengene værd!